♦01 Forside
|
Fonden A4 arbejder hen imod:
- At udvikle den unge til at blive et voksent menneske, der kan tænke, føle og handle selvstændigt.
- At lære den unge at tage ansvar for sig selv, andre og
omgivelserne, samt at give og modtage tryghed.
- At udvikle den unges selvtillid og tolerance.
- At lære den unge at være positiv, uden at glemme også at være kritisk.
Nøgleord og det der arbejdes på er:
Tryghed, stabilitet, selvtillid, livskvalitet, resocialisering, sociale færdigheder, forebygge ny kriminalitet, konsekvens, anerkendelse, respekt, sobert sprog, motivation, relationelle sammenhænge, tillid og kompetencer, færdigheder, personlige mål, fremtidsorienteret.
Fonden A4 er et sted, der kommer bygger på nærvær- og nærhedsprincippet:
|
 |
Personalet vil forsøge at forstå den unge ved at søge mening i, hvordan den unge handler, tænker og føler. Alle udsagn behandles som fornuftige, også selvom der ikke umiddelbart er nogen fornuft eller logik i det. Anerkendelsen ligger i at være nysgerrig, undersøgende i forhold til den enkelte unges følelser, oplevelser og bevæggrunde. Den unges kontaktpædagog har en særlig opgave i denne del, dialog og samtaler er derfor vigtige i opbyggelsen og vedligehold at en god relation. Fonden A4 vægter, i det omfang det er muligt, at have forældre eller andre nøglepersoner i den unges liv, som aktive medspillere under anbringelsesforløbet.
Fonden A4 er bygget op omkring tanken og bevidstheden om, at den unge igen skal blive en del af det omgivende miljø, med de regler, kultur m.m., der findes. Derfor er det også den enkelte voksne, og personalet som helhed der er ansvarlig for rammerne, hvori den enkelte unge skal agere. Dette gør opholdsstedet ved at benytte nærmiljøets faciliteter og tilbud, i det omfang det lader sig gøre med en medarbejder ved siden af.
Fonden A4’s overordnede pædagogik bygger på konsekvenspædagogik, udviklet af Jens Bay (forstander for TAMU, hørende under undervisningsministeriet). Målet er at lære den unge at tænke i konsekvenser forud for en handling, og dermed få større indflydelse på sin egen tilværelse. Konsekvenspædagogik handler dermed ikke om at bruge konsekvens som straf.
Metoderne, der benyttes udover anerkendelse og motivation, er en trinplacering af den enkelte unge i det daglige arbejde. Denne metode er opdelt i 3 trin, og trinnene vil være beskrivende for den unges situation. Der vil i forbindelse med de enkelte trin være nogle krav i hverdagen, der skal honoreres, og den unge vil således have indflydelse på sin egen trinplacering. Ved modtagelse af den unge vil vi tage afsæt i den fremtidsorienterede samtalemetode (Insoo Kim Berg og Steve de Shazer), hvor der som hovedregel kun spørges til det, der peger fremad.
|
|
|